Sammenvævninger - Kirstine Johansens Portrætter

Foredrag - Kunsthistoriker Mette Haakonsen fortæller om at blive husket gennem portrætter

Kom helt tæt på fortidens ansigter i den unikke samling af portrættegninger i Faxe Kommunes Arkiver.

Tegningerne er skabt mellem 1895 og 1921 af sortkridtstegneren og syersken Kirstine Johansen, der lokalt også er kendt som Stine Florian.

Kirstine Johansen tegnede mennesker fra Kongsted og omegn – helt almindelige folk med hver deres historie.

Kunsthistoriker Mette Haakonsen fortæller om Kirstine Johansen og hendes tegninger i et kunst- og kulturhistorisk perspektiv.
Vi skal især se nærmere på billedernes centrale forbindelse til fotografi og erindringskultur. 

Hør fortællingen om mennesker og minder og om det at knytte bånd og blive husket gennem portrætter.

 Det sker: Lørdag 28. februar 2026 kl. 14

STED: Faxe Sognehus, Præstøvej 1A, 4640 Faxe

PRIS: 50,00 kr. inkl. kaffe og kage

Køb billet her